Pilates er en træningsform med fokus på styrke, smidighed og balance. Øvelserne udføres med kontrol og koncentration, og der lægges særlig vægt på åndedræt og kropsholdning. Pilates er særligt effektivt til at opbygge og stabilisere kernemuskulaturen, som spiller en central rolle i både bevægelse og kropsholdning. Vi tilbyder pilates på hold i Q Studio i Bredballe, Vejle. Her kan du nemt komme til, hvis du bor et sted i området, f.eks. Fredericia, Horsens eller omegn. Der er altid gratis parkering, og hvis du bor i Bredballe, kan du nemt gå eller cykle til din Pilatestræning.
Pilates er for alle
Pilates er velegnet for alle – uanset alder og niveau – og kan tilpasses individuelle behov. Pilates er særligt velegnet til kvinder i alle livsfaser – fra graviditet og efterfødsel til seniorlivet – og kan både forebygge og afhjælpe gener som rygsmerter, bækkenproblemer og spændinger. I Q Studio tilbyder vi desuden særlige holdforløb til dig, der er gravid eller nybagt mor.
På Pilatesholdene i Q Studio får du nærværende undervisning på små hold med plads til personlig vejledning. Uanset om det er din første gang, eller du er en erfaren udøver, så tilpasser vi træningen til dit niveau. Du kan tilmelde dig lige det hold du vil, når du vil, med medlemskab eller klippekort.
Vi tilbyder desuden en gratis prøvetime første gang du tilmelder dig Yoga eller Pilates i Q Studio. Se holdplanen og læs om de forskellige holdtyper nedenfor på denne side. Har du spørgsmål er du hjerteligt velkommen til at kontakte os på kontakt@qstudio.dk. Du er også meget velkommen i Q Klinik til kropsterapi, bækkenterapi eller gravidmassage.
Holdtyper i Q Studio
Vi tilbyder følgende holdtyper:
🌀 Flow Yoga:
En dynamisk og legende praksis, hvor bevægelse og åndedræt smelter sammen. Vi bevæger os i et roligt tempo med styrke, smidighed og nærvær i fokus.
🌙Slow Yoga:
Blid, langsom og groundende yoga med masser af tid til at lande i stillingerne og mærke kroppen. Vi kombinerer Yin og Yang. Et roligt pusterum for nervesystem og sindet.
💪 Power Pilates:
En sveddryppende, energisk klasse med fokus på styrke, stabilitet og core. Vi arbejder i flow med udfordrende serier, der styrker både krop og holdning.
🌸 Soft Pilates:
Langsom og sanselig Pilates med fokus på teknik, kontrol og indre styrke. Vi arbejder skånsomt, men målrettet – perfekt til dig, der vil opbygge et godt fundament af indre styrke.
✨ AnsigtsYoga:
Den naturlige vej til opstramning og afspænding af ansigtets muskler. Vi arbejder med zonepunkter, meridianbaner og GuaSha massage. Mere glød, ro og fornyet energi til dig.
Særlige hold som ikke er dækket af medlemskabet:
🤰 Gravidyoga
Blid og styrkende bevægelse til dig, der er gravid. Vi kombinerer yogaens ro og åndedræt med Pilates’ fokus på core og bækkenbund, så du får balance, styrke og velvære gennem hele graviditeten.
(Ps: Skulle du blive sygemeldt, føde før tid eller lignende, er det muligt at konvertere dine “klip” til almindelige hold.)
👶 EfterfødselsPilates
Babyer mere end velkomne!
Omsorgsfuld genopbygning af krop og sind efter fødslen. Med blide yogaøvelser og målrettet Pilates træner vi core og bækkenbund, skaber ro og hjælper dig med at finde balancen igen.
Samtidig får du muligheden for at møde andre skønne kvinder, som er samme sted i livet som dig selv, og/eller tage din mødregruppe med til en dejlig ugentlig aktivitet sammen.
Efter undervisningen er der tid til snak, en kop the og babyhygge.
Følg med på Instagram
Henvendelser besvares inden for to hverdage.
Tilmelding og medlemskab
Du kan nemt blive medlem eller købe klippekort ved at trykke på bookingknappen nedenunder og du vil automatisk se vores holdplan.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at sende en mail til os på kontakt@q-studio.dk