Generelle betingelser for Q Klinik & Studio (Q Studio ApS)
1. Tilmelding og betaling:
Tilmelding til hold og behandlinger sker via vores bookingsystem (YOGO).
Betaling sker ved tilmelding og kan foretages med betalingskort eller mobile betalinger.
Abonnementer betales forud hver måned og fortsætter indtil de opsiges.
Klippekort og gavekort er gyldige i 6 måneder fra købsdato og kan ikke refunderes.
Både klippekort og medlemskab er personligt og kan ikke deles med eller overdrages til andre.
Priser
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkl. 25 % moms, medmindre andet er nævnt.
Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte hold/events.
Q Klinik & Studio forbeholder sig retten til at ændre priser ved forudgående varsel. Ændringer vil dog ikke påvirke allerede indgåede aftaler. Prisændringer vil altid foregå minimum 30 dage før ikrafttrædelse.
2. Afmelding og udeblivelse
Med klippekort:
Afmelding skal ske senest 2 timer før holdstart. Ved for sen afmelding eller udeblivelse trækkes klip eller beløb svarende til én gang.
Afbud skal ske via vores bookingsystem.
Med medlemskab:
Afmelding skal ske senest 2 timer før holdstart. Ved for sen afmelding eller udeblivelse trækkes et “no show”-gebyr på 30 DKK.
Afbud skal ske via vores bookingsystem.
Behandlinger:
Afmelding skal ske senest 24 timer før din tid. Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves 50% af prisen. Ved klippekort trækkes klippet og du får mulighed for at booke en ny tid mod 350 kroner (svarende til cirka 50% af et klip).
Afbud skal ske via vores bookingsystem samt en mail til kontakt@qstudio.dk.
3. Særlige regler gældende
Medlemskab:
Et medlemskab i Q Studio er et løbende abonnement, som først ophøre når du opsiger dit medlemskab. Opsigelse foregår via vores bookingsystem.
Medlemsskabet er uden bindingsperiode og med opsigelsesperiode gældende løbende måned + én måned. Du har adgang til hold i hele opsigelsesperioden.
Er du kommet til skade eller har behov for en særlig aftale? kontakt os, så finder vi en løsning.
Events og workshops:
I Q Klinik & Studio har vi mange skønne samarbejdspartnere. Det betyder at nogle events/workshops mm afholdes af andre virksomheder og betaling kan i enkelte tilfælde foregå til anden side.
Events afhold af Q Klinik & Studio har bindende tilmelding. Det betyder, at du forpligter dig økonomisk og ikke har krav på tilbagebetaling selvom du bliver forhindret i at deltage.
4. Ansvar og helbred:
Al deltagelse i hold og behandlinger sker på eget ansvar.
Du er selv ansvarlig for at informere underviser eller behandler om eventuelle fysiske eller psykiske tilstande, der kan have betydning.
Q Studio ApS påtager sig ikke ansvar for personskader, medmindre der foreligger grov uagtsomhed.
5. Privatliv og persondata
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Dine personoplysninger behandles fortroligt og deles ikke med tredjepart.
Dine oplysninger bruges kun til booking, betaling og kommunikation om vores tilbud.
Du har ret til indsigt og kan til enhver tid få dine oplysninger slettet.
6. Ændringer og aflysninger
Q Studio forbeholder sig ret til at ændre i holdplanen, vikarierer undervisere og aflyse hold ved sygdom eller særlige forhold. Vi aflyser ikke hold ved for få tilmeldte, så meld dig gerne på lige det hold du ønsker.
Der vil løbende blive tilføjet flere hold til holdplanen i takt med at medlemstallet stiger.
Ved længerevarende aflysninger i forbindelse med køb af gravid- og/eller efterfødselsyoga-Pilates kontaktes du direkte, og eventuelle betalinger justeres efter aftale.
7. Garderobe og værdigenstande
Q Studio har garderobeplads, men det er på eget ansvar at efterlade personlige ejendele.
Vi anbefaler ikke at medbringe værdigenstande.
8. Unge mellem 13-18 år
Børn/unger fra 13 år er hjerteligt velkomne i Q Klinik & Studio. Er deltageren under 18 år, skal vi modtage skriftligt samtykke fra forælder eller værge ved første tilmelding. Hvis deltageren under 18 år selv køber adgang til hold, bør købet ske via en værge – eller med samtykke – da de ikke kan indgå juridisk bindende aftaler alene.
Følgende skabelon bedes udfyldt af forældre/værge:
Forældresamtykke
Jeg giver hermed tilladelse til, at mit barn [barnets fulde navn], født [dato], må deltage i [yogahold hos Q Studio] eller [behandling i Q Klinik] .
Jeg er indforstået med studiets generelle betingelser og giver samtykke til, at Q Klinik & Studio må opbevare relevante oplysninger om mit barn ifm. booking og deltagelse.
Navn (forælder/værge):
E-mail:
Dato og underskrift:
Vi glæder os til at se dig på måtten eller briksen!
Privatliv og persondata
Når du operetter dig som medlem, opretter klippekort eller booker behandling i Q Klinik & Studio giver du samtykke til at vi må behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Dine personoplysninger behandles fortroligt og deles ikke med tredjepart.
Dine oplysninger bruges kun til booking, betaling og kommunikation om vores tilbud.
Du har ret til indsigt og kan til enhver tid få dine oplysninger slettet.
Særligt ved booking af behandlinger i Q Klinik: Du giver ved booking af behandling samtykke til at Julie Gissel må tage relevante notater omkring sessionen. Dette er får at give dig den bedste oplevelse.